Om vores mærker og økologi

Liste og information over vores mærker. Der vil med tiden komme mange flere.

DUNS Sweden blev grundlagt i 2007. De laver 100% økologisk GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeret børnetøj. Alle farver og prints er ikke-giftige.
En del af deres produktion er endvidere Fair Trade.


FRANCK & FISCHER logo

Franck & Fischer er et dansk design koncept, som blev grundlagt i 2005.
Deres produktion består af legetøj, sengetøj og diverse dekorationer til børneværelset.
Franck og Fischer tager deres miljømæssige og sociale ansvar meget alvorligt.
En stor del af deres produktion er økologisk, alle deres farver er Øko-tex standard 100 og helt uden kemikalier og træet kommer fra lokale plantager. De har et tæt forhold til deres producenter og kan derfor stå inde for miljømæssige- og arbejdsmæssigeforhold for de ansatte.

Hos forevereco.dk fører vi udelukkende Franck & Fischer´s økologiske produkter.


Fred's World logo

Fred´s World by Green Cotton er økologisk GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeret børnetøj.
Alle anvendte farver og prints er helt uden tungmetaller, formaldehyd eller phthalater.
Fred´s World´s logo, frøen Fred, er valgt fordi den er grøn og fordi frøen er et af de dyr i Danmark, som er mest sårbare over for ændringer i miljøet/naturen.
Frøen Fred er synlig på alt tøj fra Fred´s World.


Graphic Baby logo

Graphic Baby blev grundlagt i november 2012. Deres kollektioner er inspireret af grafiske elementer og linier i boligindretning. Deres tøj er af høj økologisk kvalitet. Deres tidligere kollektioner var lavet af Øko-Tex certificerede materialer.
Graphic Baby har desværre valgt, at lukke fra udgangen af 2014, hvorfor der ikke kommer flere varer fra dem.


Little Green Radicals

Little Green Radicals startede i 2005 og har fra starten haft en passion for Fair Trade og humor. Deres tøj er lavet af det blødeste og lækreste økologiske bomuld. Hele deres produktion er desuden Fairtrade.
I starten lavede de udelukkende t-shirts med sjove slogans som “Give Peas a Chance” og “Wind Farm”, men med tiden er deres produktion udvidet eksplosivt.


Magic Robes

Magic Robes er et nyt dansk mærke, som blev grundlagt i 2014. De laver børnetøj i høj økologisk kvalitet, til de mindste (0-4 årige). De lægger vægt på kvalitet og funktionalitet og deres tøj er slidstærkt og behagelig, så børnene kan bevæge sig let og lege frit.
Deres designs er enkle, men altid med skønne prints, som stimulerer børns fantasi og leg!


Maxomorra

Maxomorra er et svensk tøjmærke, som blev grundlagt i 2008.
Det meste af deres tøj er lavet af økologisk dyrket bomuld og produceret i overensstemmelse med GOTS (Global Organic Textile Standard).


More than a FLING

More than a FLING laver økologisk GOTS (Global Organic Textile Standard) certificeret børnetøj. Alt deres tøj er designet i Sverige og produceret under ordentlige forhold i Indien.
More than a FLING er enkelt basistøj, uden eller med ganske få prints. Dette betyder, at priserne er overraskende lave samtidig med at kvaliteten er i top. More than a FLING er et undermærke af DUNS Sweden, som vi også forhandler her på shoppen.


Müsli logo

Müsli er et helt nyt mærke fra by Green Cotton. Man kan sige, at det er Fred´s World yndig lillesøster. Müsli´s kollektion består af en homelinje med blandt andet sengetøj, håndklæder og tæpper, men de laver også basis tøj i høj kvalitet. Alt er i lækre dæmpede (natur)farver, bløde materialer og 100% økologisk GOTS certificeret.


Nadadelazos logo

Nadadelazos er et lille spansk mærke som blev grundlagt i 2010, deres designer Kristina er oprindelig fra Tyskland men bosat i Spanien. Nada de lazos betyder ingen bånd/sløjfer.
De laver tøj med meget karakteristiske design og med tanke på, at børn skal kunne bevæge sig frit. Med deres design og prints ønsker de desuden, at være med til at styrke og udvikle børns fantasi og kreativitet.
Alt deres tøj er lavet af certificeret økologisk bomuld.


Soya & Soda logo

SOYA & SODA er et helt nyt dansk mærke. De har skabt en kollektion med fokus på drengetøj og streetwear i et simpelt farvevalg. Detaljerne i kollektionen er simple, hvilket gør det nemt at sammensætte hver enkel style med hinanden eller med andre mærker.
SOYA & SODA er kort sagt økologi, drengetøj og ligetil. Soya og Soda hedder i dag BOYish (boyish.dk)


Who Made Me logo

Who Made Me er et relativt nyt dansk mærke. Alt deres tøj er bæredygtigt produceret uden rester af kemikalier og andre skadelige stoffer. Who Made Me benytter kun vandbaserede, økologisk godkendte farver til indfarvning og print af stofferne og ikke plastik print med phthalater eller andre skadelige kemikalier. De stoffer, som de benytter er lavet af 100% økologisk certificeret bomuld.
Hele deres produktion foregår i Europa og deres leverandører og producenter er alle internationalt GOTS certificerede.



Sammenligning af miljømærker


Miljømærker